Rosetten

Rosetten – En smuk tank

Design af 

Nadia Kjærgaard & Julie Berthelsen

ROS

I mange år er rosetter blevet givet som en ros for en flot præstation, et godt samarbejde og for noget unikt. Noget man oftest har arbejdet meget for både sammen og hver for sig, men uanset hvad hos alle parter.

Livet byder på mange rejser, mange krogede og kringlede veje, som allesammen fører os hen imod det menneske vi både gerne vil være men også skal blive til. Igennem disse veje skal vi tit arbejde hårdt for at nå i mål eller komme videre. Vi flytter os hele tiden og livet bevæger sig fremad og igennem sammen med os. I alt dette skal vi huske at rose os selv og andre. Noget vi mener, at vi i det hele taget gør for sjældent.

Rosetten kan gives eller modtages som gave ved mange af hverdagens og livets anledninger, og den symboliserer en milepæl i livet uanset hvor i livet det er eller hvilken alder. Den anerkender og ærer den milepæl. 

ANERKENDELSE

Vi har allesammen brug for anerkendelse. Selvfølgelig skal vi lære at anerkende os selv - først og fremmest - og det er ikke altid let. Derfor er det så vidunderligt at anerkende andre. For følelsen og glæden vækkes i os. Og det er så vigtigt at dvæle ved de gode og de smukke følelser. At give os selv og hinanden lov til det. At anerkende en anden er en stor gestus og den er med til at give modtageren både styrke og hjælp på den videre vej i livet. På den måde yder vi også respekt for den vi er, det vi har opnået, det vi arbejder for, det vi drømmer om, det vi kan, det vi gør, det vi giver og ikke mindst viser vi respekt for alt det vi klarer i livet, sammen og hver for sig. 

RLIGHED

I alt det førnævnte ved ros og anerkendelse finder vi kærlighed. Vi ‘gør og siger’,- fordi vi elsker. Elsker hinanden, os selv, vores nærmeste, vores liv og hverdag. For i alle de kringlede og krogede veje kan vi sagtens have kærligheden. Den alene tror vi på sørger for, at vi altid finder vej og kommer videre. At vi finder styrken til altsammen. Kærlighed. Den stærkeste egenskab hos os mennesker. Især den skal vi dvæle ved og fylde os med, og i særdelshed når vi har det allersværest ved det. Ros, anerkendelse, respekt, vilje, mod, handling, initiativ, energi, glæde - kommer altsammen af kærlighed. Kærlighed til vores drømme og ønsket om det bedste for dem vi elsker. Størst af alt er kærligheden. Den er lagt i dette smykke.

Sorter efter:
Vis:
Vis: Liste Gitter